Vi forhandler
Kun de bedste samarbejdspartnere
Det er ikke kun vores hovedsortiment af maling fra Beck & Jørgensen, der er af god kvalitet - det er vores handelssortiment også. Vi benytter kun leverandører, som har samme høje fokus på kvalitet og service, som vi selv har. Vores tætte samarbejde med leverandørerne gør også, at vi kan trække på deres ekspertise, når vi står overfor at skulle hjælpe vores kunder med specifikke opgaver eller problemer.
Et samarbejde med B&J er ikke en franchiseaftale – man kan kalde sig ”en fri farvehandler”. Netop friheden til selv at vælge hvilke leverandører af maling, der skal på hylderne, er afgørende for et bredt sortiment og en ordentlig pris. Hos Farvehexen har vi begge dele og mere til.
Grøn maling - Vi værner om miljøet med miljømærkninger
Miljømærker er indført, så du som forbruger kan spotte, når du handler miljøgodkendt maling. Mærkerne trykkes på produkternes emballager. De bedste kan du nemt kende, for i Danmark er Blomsten og Svanen de to eneste officielle mærker. Hver femte år revurderer og skærpes reglerne på baggrund af ny viden og teknologi, og produkterne testes efter internationale standarder.
Når du handler miljøbevidst maling, er du sikret følgende:
- at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags.
- at der er taget hensyn til sundheden.
- at kvalitet og funktion er mindst lige så god som for andre produkter af sin slags.
Det langsigtede mål med miljømærkning er at trække produktion og forbrug i en mere miljøvenlig retning til gavn for miljø og mennesker. Jo flere der køber de miljømærkede varer, jo flere virksomheder vil ønske at få mærkerne - og jo flere miljømærkede produkter på hylderne, jo større miljøeffekt.
Farver påvirker os mere, end vi tror!
Derfor rådgiver jeg ofte ud fra et farvepsykologisk perspektiv. Min holdning er, ikke at presse en bestemt trendfarve ned over hovedet på folk. Min farvepsykologiske uddannelse er en uvurderlig stor hjælp når jeg vejleder mine kunder. F.eks. fraråder jeg venligt, men bestemt, mange teenageres brændende ønske: SORTE VÆGGE! Til gengæld bakker jeg op om lillepigens drøm og et pink værelse - ALLE piger skal igennem "deres lyserøde fase." Alt sammen fordi jeg ved hvor meget vi bliver påvirket af de farver vi omgiver os med. Hvad nytter det med den flotte røde "trendfarvede" væg i køkkenet, når har lyst til at tage flugten, end at nyde sin middag?
Har du spørgsmål til maling
Vi hjælper altid gerne med råd og vejledning, og kan vi mod forventning ikke det, så har vi nogle dygtige leverandører, vi kan trække på. Vel at mærke, hvis du handler hos Farvehexen!
Vi har et brændende ønske om, at bruge tiden rigtigt, det vil sige på vores kunder. Det betyder, at vi IKKE giver telefonisk rådgivning omkring malerarbejde, men du er ALTID velkommen i vores hyggelige farvehandel. Vores kunder kommer fra Kruså og Padborg samt resten af Sønderjylland.